Personlige assistance til en række relevante opgaver!

Personlige assistance til en række relevante opgaver!

Markedsføringsbegreber – hvad betyder de?

Markedsføring er for mange en by i Rusland. Derfor har vi lavet dette opslagsværk med de vigtigste markedsføringsbegreber som du vil få brug for at vide, hvad betyder.

Algoritme:

Det første af vores markedsføringsbegreber er en algoritme. En algoritme er en formel, der er produceret til at foretage beregninger eller løse problemer. Man kan se det som en ligning med en helt masse ubekendte. Du ved, hvad udkommet er, men det er kun algoritmens ejermand, der kender vejen til resultatet. 

Det er algoritmen, der bestemmer, hvilket indhold, vi ser på sociale medier. F.eks. viser dit Facebook feed ikke hver eneste gang dine venner laver en opdatering eller uploader et billede. I stedet bliver der kun vist det indhold som Facebooks algoritmer mener, er mest værd for dig. Algoritmer på de sociale medier har en stor effekt på din virksomheds synlighed. 

Betalt trafik:

Betalt trafik er den trafik, der er på din hjemmeside, som du har betalt for. Det er den trafik du skaber igennem Facebook annoncer, Google annoncer eller lignende. 

Content marketing:

Content marketing er et af de mest gængse markedsføringsbegreber. Det afviger fra traditionel marketing ved, at der ikke er fokus på salg. Her handler det om at skabe noget værdi for dine kunder. Det vil sige, at du skaber indhold til din hjemmeside eller dine sociale medier i form af blogindlæg, artikler, opslag, der intet har at gøre med salg. Målet med content marketing er at inspirere kunden og ved at inspirere skaber man et behov for et produkt.

CMS:

CMS står for Content Management System. Det er det framework eller den software, som bruges til at styre og vedligeholde din hjemmeside. Der findes mange forskellige systemer som Umbraco, SiteCore, men den mest benyttede på verdensplan er Wordpress. Det er et gratis CMS, der indeholder mange muligheder. Det er også dette CMS system vi anvender hos Structur og derfor også et af de vigtigste markedsføringsbegreber.

  • Wordpress er overordnet det system, som kan bruges til at organisere og styre indholdet på din hjemmeside. Wordpress kan egentlig sammenlignes med en kasse med lego klodser. Med Wordpress vælger du selv, hvad du vil bygge på din hjemmeside. Du har frit valg mellem forskellige klodser – her skal klodser forstås som forskellige tilføjelser, som også er kaldet “plugins”. Noget du sætter ind på din hjemmeside som f.eks. en kontaktform. Hos Wordpress skal du dog først vælge selve pladen, dine klodser skal bygges på. Denne plade er i Wordpress-termer et tema. Temaer er færdige layouts for din hjemmeside, som du kan installere i Wordpress. Når du har disse ting, kan man begynde at lave sin hjemmeside.

CRM:

CRM står for Customer Relationship Management eller kunderelationsstyring. Et CRM-system er et værktøj, der lagre, strukturerer, analyserer, præsenterer og deler vigtige kundedata. Det handler om at styrke relationen mellem din virksomhed og dine kunder. Ultimativt skaber det øget salg og rentabilitet samt en reduktion i kunde omkostninger. 

CTA: 

CTA står for Call To Action. Det er en opfordring til en handling fra dig til en kunde, som typisk har form i en knap eller et link. Vores CTA er den handling, vi ønsker, at vores besøgende/kunder skal foretage. Det kan være et køb, tilmelding til nyhedsbrev, se en video eller tage kontakt til din virksomhed.

CTR:

CTR står for Click Through Rate. På dansk hedder det: klikrate. Det er et udtryk for, hvor mange procent af brugerne, der klikker på et link. Det er en markør for, hvor effektiv din annonce er.

CPC: 

CPC står for Cost per Click. Det er et udtryk, der bliver brugt i forbindelse med betalt trafik, som står nævnt længere oppe. Her betaler annoncøren per kunde, der klikker på annoncen. CPC anvendes ofte i sammenhæng med Google Ads og er den mest anvendte form for betaling for annoncer. 

Konvertering:

Et af markedsføringsbegreberne du oftest vil høre om er konvertering. En konvertering kan være et salg, en tilmelding til et nyhedsbrev, eller blot et ønske om, at kunden ser en video til ende eller læser en artikel på din hjemmeside. Det er det pay off der er fra din CTA. Her er handlingen sket og du har fået det du ville fra din kunde, en besøgende eller andet. 

KPI:

KPI står for Key Performance Indicators. Det er de mål, områder, nøgletal og aktiviteter, som vi gerne vil måle og fokusere på. Hver gang man vil udvikle en strategi, bør man starte med at man sætter sig nogle mål – og dermed nogle KPI’er.

Det er vigtigt her at huske, at en KPI skal være SMART.
S = Specific: Din KPI skal være så specifik som muligt.

M = Measureble: KPI’en skal være målbar. F.eks.: 15 likes per post på Facebook.

A = Acheivable: KPI’en skal være ambitiøs men opnåelig. 

R = Responsible: Der er en, der skal have ansvaret for at målet kan nås. 

T = Time-related: Der skal være en tidshorisont for opnåelsen af målet. 

SMART modellen sikrer, at man ved, hvem, der gør hvad, hvornår og hvorfor. Dette gør, at KPI er et af de vigtigste markedsføringsbegreber, du skal kende! 

Landing page:

En landing page er den side en bruger kommer ind på, når der bliver klikket på et bestemt link. Det kan være forsiden, en bestemt underside eller noget helt tredje. 

Linkbuilding: 

Linkbuilding hører ind under SEO, som står beskrevet nedenfor. For at fremhæve dit indhold på din hjemmeside, er det vigtigt at skabe trafik til den specifikke side via interne links på andre undersider på din hjemmeside og via links fra eksterne hjemmesider. Ved at linkbuilde internt på din hjemmeside indikerer du overfor søgemaskiner som Google, at indholdet på din hjemmeside hører sammen og derfor har det større værdi. Dette gør, at I bliver placeret bedre på Google. 

Organisk trafik:

Organisk trafik er det modsatte af betalt trafik. Det er al den trafik, der naturligt kommer til din hjemmeside. Organisk trafik er meget vigtigt for din hjemmesides synlighed, da det indikerer, hvor interessant din side er for brugere. Jo højere ens hjemmeside er rangeret, jo lettere er det at beholde en god placering på Google. 

Det handler om at lave god content marketing til dine brugere. 

Organic content:

Organic content eller organisk indhold, er det indhold som du poster på dine sociale medier uden at betale for det. De statusopdateringer du laver, konkurrencer og meget mere, du poster på dine sociale medier, er organic content. 

Paid content:

Paid content eller betalt indhold, er det indhold som du betaler for bliver vist på de sociale medier. Det er de opslag du ser på Facebook og Instagram, hvor der står: Sponsoreret. Her har en virksomhed betalt for at nå ud til en større mængde brugere for et givent beløb bestemt af virksomheden selv.

ROI: 

ROI står for Return on Investment. Dette bruges til at måle afkastet på en samlet investering. En positiv ROI betyder, at indtægten har været højere end omkostningen ved en kampagne.
Man beregner ROI i procent, da den derved kan give et klarere billede af om en investering, f.eks. i annoncering, kan svare sig, eller om pengene kunne have været brugt mere effektivt et andet sted. 

SEO:

SEO står for Search Engine Optimization – eller søgemaskineoptimering. SEO dækker over alle de teknikker, der anvendes for at opnå en bedre placering på Googles og andre søgemaskiners søgeresultat.  

SoMe:

SoMe er en forkortelse af Sociale Medier. Det er den samlede betegnelse for online kommunikationskanaler, der er dedikeret til fællesskabsbaseret input, interaktion, indholdsdeling og samarbejde. Eksempler på Sociale Medier er: Facebook, Instagram, LinkedIn, Pinterest, Snapchat og YouTube. SoMe er nok et af de markedsføringsbegreber du oftest vil støde på, når du taler med markedsføringsfolk.

 

Hos Structur gør vi meget ud af at tale i øjenhøjde med vores kunder, og derfor vil du ikke særligt ofte opleve os bruge disse markedsføringsbegreber, når vi snakker om markedsføring med dig. 

Kontakt os nu

Vi er klar til en uforpligtende samtale med dig om dine sociale medier, dine behov og hvordan vi kan skabe et samarbejde! Kontakt os på e-mail: kontakt@structur.dk eller på telefon: +45 40 930 630

Sociale Medier

Håndtering af div. Sociale Medier // Facebook, Instagram & LinkedIn

Markedsføring

Strategisk planlægning af markedsføring - herunder online og offline relateret materiale

Webdesign

Design og vedligeholdelse af hjemmesider og webshops


Google

Opsætning og håndtering af bla. Google Ads, Analytics & MyBusiness

Tryksager

Vi designer og producerer tryksager ifm. flyers, brochure og lign.

Branding

Rådgivning og hjælp til implementering af branding strategier

Personlig kontakt og individuelle aftaler

Hos Structur bliver du ikke bare et nummer i ‘køen’ – vi engagerer os i din forretning og med respektfuld personlig kontakt skaber vi et gensidigt tillidsforhold, som vi ved giver de bedste forudsætninger og resultater, både på den korte men især også på den lange bane.
Mange af vores kunder har vi arbejdet sammen med i flere år og vi er rigtig glade for at vi med vores “stil” og personlige tilgang til opgaverne, har skabt et troværdigt og succesfuldt produkt, som vores kunder kan lide.

Nedenfor kan du se et lille udpluk af nogle af vores faste kundereferencer.